Sider

søndag den 23. december 2012

Varme 15x15 sikken et projekt!!

Jeg fik aldrig fortalt om en rigtig god oplevelse, jeg havde sidste søndag - tredje søndag i advent. Jeg mødtes nemlig med Karina og en hel perlerække af skønne kvinder, der har været noget så flittige hele december. Anledningen var Store Samledag og afslutningen af Varme 15x15. Det var virkelig en oplevelse at se over 2000 strikkede lapper og så tænke på, hvor meget kærlighed der er lagt i dem af hænder rundt om i landet. Selv nåede jeg kun 14, andre nåede mere end ti gange så mange. Men alt blev begejstret modtaget i Valby i søndags. :)
Vi fik gjort i alt 29 - niogtyve!! - tæpper færdige. Her ser I to af dem, som jeg nåede at have en lille hånd med i. De er nogle af de mere specielle, men jeg er sikker på, at de vil bringe varme til hjemløse her i vinterkulden.
Projektmager Karina og vi andre var så begejstrede over successen, at det allerede er besluttet at fortsætte. Se med på facebook i gruppen "varme 15x15".






1 kommentar:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Pin It button on image hover